Rigtig meget af det julepynt der bliver brugt i de danske hjem er lavet af materialer der stammer fra naturen. Der bør man stille spørgsmål ved, om det så er værd at købe eller om man skulle forsøge selv at lave noget julepynt. Hvis man er typen der godt kan lide at lave sådanne ting selv, så vil jeg klart anbefale at gå ud i skoven eller haven og led efter ting du kan bruge til at lave julepynt med. Har du børn vil de sikkert også være helt vilde med ideen, og vil hygge sig rigtig meget når de sidder og laver julepynten, plus du kan spare en masse penge og så er der ekstra til julegaverne.

Kastanjedyr

Det er en gammel klassiker, som man lærer at lave allerede som barn og kan have meget sjov med. Det kræver ikke noget avanceret udstyr at lave kastanjedyr. Du skal bruge tændstikker, en spids ting fx i form af en lille skruetrækker eller strikkepind og selvfølgelig kastanjer. Kastanjer kan findes om efteråret under træet Hestekastanjen, kastanjerne fra Hestekastanjen er ikke spiselige og derfor er det en rigtig god ide at bruge til kastanjedyr. Du ved sikkert hvor du kan finde et kastanjetræ i dit nærområde, så tag dine børn med derhen og saml kastanjerne. Når du skal til at lave kastanjedyrene er det en fordel at prikke hullerne i kastanjerne mens de stadig er lidt bløde, så er det nemmere og tændstikkerne sidder bedre fast. Kom evt. lidt lim i hullet for at sørge for tændstikkerne bliver siddende, og kastanjedyrene også kan bruges som pynt næste år. Når du laver dyrene så slip fantasien løs og sammensæt kastanjerne lige som du har lyst til.

Kogler

Kogler eller grankogler om man vil, er ofte en stor del af julepynt og juledekorationer i danske hjem. Det er nok også noget af det man har nemmest adgang til i naturen, da man enten kan gå ud i sin egen have eller i naboernes have at finde dem. Man kan selvfølgelig også tage ud i skoven og finde dem, hvis det er at man bor inde i byen. Brug det som pynt i juledekorationer eller bind en pæn snor fast til en stor kogle og brug det som pynt på juletræet.

Gran

Juletræet er gran, adventskransen bliver lavet af gran, i kalenderlysdekorationen bliver der brugt gran. Gran kan man ofte købe i butikkerne, men man kan ligeså godt gå ud i naturen og klippe det af træerne. Hvis du har et grantræ i din have, så gå ud og klip nogle pæne kviste af det, ellers kan du altid spørge din flinke nabo med det store grantræ om ikke du må have lov at få lidt gran derfra. Brug det til at vikle om din naturkrans du vil lave adventskransen med, eller sæt det fast i leret i dine andre juledekorationer.

Agernnisser

Med agern kan du lave nogle små sjove figurer, som forestille nisser eller små personer. Agern er frugten der falder fra egetræet, så hvis du ved hvor der er et egetræ kan du gå ud og samle under det. Sørg for at du finder agern der stadig sidder fast i skallen, ellers kan du finde tomme skaller og lime agern fast dertil. Når du har samlet en masse agern kan du begynde at male ansigt, tøj eller andet på dine agern. Det giver små sjove figurer som du kan bruge i dine lerdekorationer eller nisselandskaber.

Trænisser

Der er mange danske hjem der har trænisser stående og mange af dem er købt i butikker, men i virkeligheden er det dejlig nemt at lave selv. Du skal bruge en gren i en nogenlunde tykkelse, det faktisk helt op til dig selv hvor tyk den er, og så skal du bruge noget maling. Grenen kan du gå ud og finde i skoven, men det skal være en solid gren der ikke er mug i og som ikke smuldre, eller du kan save den fra et træ i din have. Sørg for at der er nogle lige stykke på grenen der er 10-20 cm lange, og skær grenen ud så du får disse lige stykker separeret. Skær en skråning ned gennem træet, så du får et stykke træ der ser ud som på billedet herunder. Nu kan du male som du vil på dette skrå stykke, så træet kommer til at ligne en nisse, og voila et styks julepynt.

Sådan laver du trænisser

Det er super sjovt, at lave sit julepynt selv og det er også rigtigt hyggeligt at lave sammen med sin familie. Børnene vil elske at sidde og hygge sig med sin egen julepynt, og de vil få det sjovt med deres hjemmelavede julepynt resten af julen.

Er der andre ting fra naturen som du bruger til at lave julepynt af? Dem må du meget gerne dele i kommentarfeltet herunder, så alle kan drage nytte af det og samle familien omkring hjemmelavet julepynt.